• Inflationen i Storbritannien er den laveste i tre år

    Источник: BDK Finans / 22 май 2024 02:38:30   America/New_York

    Britiske forbrugere og danske eksportvirksomheder har fået noget at glæde sig over onsdag morgen, hvor der er offentliggjort tal for den britiske inflation i april. Inflationen falder med hele 0,9 procentpoint i forhold til marts og udgør nu 2,3 procent på årsbasis. Det er den laveste inflationsrate i tre år og langt lavere, end da prisstigningerne toppede med 11 procent i slutningen af 2022. - Briterne oplever nu en solid fremgang i reallønnen, hvilket kan være med til at sætte fart på britisk økonomi. - Aftagende inflation og stigende realløn kan hjælpe britisk økonomi ud af det økonomiske dødvande, som den har været fanget i siden 2019, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri. Selv om der altså var tale om et kraftigt fald, var det faktisk lavere end forventet. Det var på forhånd spået, at inflationen ville ende på 2,1 procent. Og kerneinflationen - hvor man piller energi og råvarer ud af beregningerne - faldt også mindre end ventet. - Den lidt højere end ventede inflation i april ændrer dog ikke på, at vi bevæger os tættere på, at den britiske centralbank, Bank of England, kan sænke renten, siger Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og derfor vil en forbedring af den britiske økonomi også smitte af på danske virksomheder. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/inflationen-i-storbritannien-er-den-laveste-i-tre-aar
Опубликовать